Marooms abstrakte collager skaber forundring og næring til hjernen med fantasi og kreative tænkning.
Her kan børn gå på opdagelse i eget hjem. Skab et selvudviklende hjerterum til flere historier, samtaler og nærvær.
Det interaktive koncept er henvendt til børnefamilier, som drømmer om at få en mere bæredygtig livsstil ud fra grønne principper og produkter med et kunstnerisk udtryk.
Forskning viser at børns læring forbedres, når den kreative del af hjernen udvikler sig. I børnehaven og skolen lærer børn at regne, læse og udvikle den logiske del af hjernen.
Brugen af Marooms abstrakte collager sætter fantasien i spil.
Collagerne drager Jer et sted hen, hvor kendte ting er taget ud af kontekst. De maleriske collager bryder med almindelig vanetænkning og vækker forundring.
I kan herfra skabe nye eventyrlige verdener med uendelige historier og samtaler. Det kan være om fælles drømme, lege og historier.
Forestil dig at vi ser på det samme abstrakte maleri, og fordi vi er forskellige mennesker, oplever vi noget forskelligt.
Vores logiske hjerner vil forsøge at sætte ting i rækkefølge, skabe referencer og det er her kreativ tænkning udvikles, fordi forestillinger og definitioner tages ud af kontekst og sættes sammen påny.
Vi har udviklet tre universelle verdener: Fairy Tale, Nature og Space, som er trykt på vores miljø-venlige produkter.
Hvert element i collagerne er nøje udvalgt, skåret ud i hånden og herefter sat sammen til en collage med uanede fortolkninger.
Dyk ned og læs mere om Space, Fairytale og Nature collager.